post

”Vi vil jo alle sammen helst hænge ud med Baloo alligevel”

Er det legende (computer) spil i virkeligheden løsningen på alle folkeskolens problemer? Jeg havde et interessant møde i dag med kollega, der specialiserer sig i spilbaseret læring. Kollegaen, Mathias Poulsen, citerede en AU-forsker, Ole Sejer Iversen, som efter at have diskuteret individuationsprocesser og udviklingen af særligt stærke og unikke individer i folkeskolen sluttede af med;

”Vi vil jo alle sammen helst hænge ud med Baloo alligevel.”

Underforstået at… jaja… Det er superfint at vores folkeskole kærer sig uendeligt meget om ”Det enkelte barn”, at den udvikler barnets individuelle og faglige identitet(sproces). Det er skønt at folkeskolen sørger for, at alle børn (og i særdeleshed deres forældre!) er 100 % klar over hvorfor lige netop DE er særligt kapable og enestående mennesker. Problemet med den tankegang er bare, at børnenes værdi måles i hvad de kan. Der fokuseres på den individuelle og målbare præstation, og børnene sammenlignes med hinanden for at finde ud af hvor de ligger i forhold til arbitrære kurver for læsefærdigheder, matematiske evner og flair i musiklokalet.

I stedet kunne man kigge på hvad børnene gør. Hvad sker der når det enkelte barn indgår i en gruppe; hvordan leger det med de andre, hvordan får det de andre børn til at føle sig og så fremdeles. Man behøver ikke at dyrke barnet som “individ” førend de kan klappe stavelserne i “æble”. I stedet for at fagligt at måle og veje dem fra så tidlig en alder, bør man fokusere på hvordan de her små individer egentlig fungerer sammen med andre små individer.

Og det er her Baloo kommer ind. Baloo er hverken den dygtigste, klogeste eller skarpeste karakter i Disneys Junglebogen. Ikke engang tæt på. Faktisk er han lidt dum, en smule doven og temmelig plat i sit udtryk. Alligevel vil alle da hellere hænge ud med ham end med Bagheera – modstykket i panterform der både kan tænke, tale og kloge sig om alverdens emner.

Baloo Mad

Månedens medarbejder?

I projektarbejde og lange arbejdsprocesser fungerer det afsindigt dårligt hvis alle fokuserer på, at være den dygtigiste, den klogeste og den mest Bagheera-agtige som muligt. I vellykkede projekt er der en eller flere personer der udfylder Baloo-rollen; og hvorom de ikke altid bidrager med uendelige mængder faglig visdom, så sker der som regel noget når de deltager i processen; humøret højnes og arbejdsmiljø – og indsats – bliver bedre!

Noget kunne tyde på, at Bagheera’erne også risikerer at brænde ud: Politikken og Tv2

Det er altså ikke kun i folkeskoler og daginstitutioner af Baloo-kvaliteterne værdsættes. Det er også i erhvervs- og foreningslivet. Den forhippede fokus på at blive så dygtig til ting fremfor mennesker er kompliceret og svær at forklare. Jeg vil meget hellere fokusere på, hvordan vi får uddannet nogle mennesker der bevarer deres Baloo’ske kvaliteter.

Jeg tror svaret er simpelt. Vi skal huske at lege. Vi skal lege med ord, objekter og – i særdeleshed – hinanden! Lige netop de ting kan computerspil være fantastiske til.

I al den modstand der for tiden kan opleves mod, at børn og unge bruger tid foran skærme eller monitors, argumenteres der ofte med ”At de jo ikke lærer noget af de der EDB-sjov.” og hvorom jeg flere gange har plæderet for, at der i høj grad kan findes faglige kompetencer i digitale spil, så glemmer vi nogle gange at tager snakken lidt længere ud. Det er jo netop ikke kun overskrifterne fra skoleskemaet der skaber mennesker; det er i høj grad også de ting der sker imellem blokkene med matematik og håndarbejde – i frikvartererne. Hvor selvsagt det end måtte virke, så må vi ikke glemme pointen at spil får spillerne til at blive interessante mennesker!

Baloo Dans

At kunne lege, drømme og fantasere er fantastiske kvaliteter i et menneske – ligegyldigt hvem, hvor og hvad du er.

Så børn og unge sidder med computer- eller konsolspil  spilder  ikke nødvendigvis tiden. De gemmer sig ikke fra ”virkelige” relationer. De leger at de er cowboys, rummænd, prinser og prinsesser – bevares, de gør det på en anden måde end man gjorde for 30 år siden – men det er ikke nødvendigvis skidt. Det er heller ikke nødvendigvis bedre. Det er bare nyt og en smule anderledes.

Vi skal, som voksne og fagpersoner, omkring den computerspillende generation være med til at dyrke det nye (digitalt) legende barn. Vi skal anerkende, at der sker sjove, interessante, farlige og fantastiske ting inde på skærmen. Så åbner vi også op for at børnene kan snakke med os – og med hinanden – om alle de indtryk de får.

Fantasien skal dyrkes. Det at “lege” og “spilde tiden” må aldrig blive en dårlig ting man skal skamme sig over eller kun må gøre 30 minutter om dagen og ALDRIG førend man har lavet sin blækregning.

Man skal ikke nødvendigvis rende rundt i skoven med huller på knæene for at lege røvere og soldater.

post

Et fair valg; iPads eller venner?

De sidste par dage af påsken i 2015 vil hverken blive husket for fantastisk vejr eller Jesu genopstandelse – i stedet har mange menneske bidt mærke i en opsigtsvækkende rapport som Børnerådet udsendte.

Børneindblik Nr. 1 2015 handler om de helt unge børns brug af, og forhold til, iPads og tablets.
http://www.boerneraadet.dk/media/109972/borneindblik_nr115.pdf

Tallene der præsenteres er overraskende og for nogle skræmmende; i det følgende indlæg vil jeg tage et nærmere kig på hvad der egentlig  står i den rapport som dagspresse, nyhedsmedier og forældre har talt meget om de sidste par dage.

Ekstrabladet skriver: Børn vil hellere lege med iPads end med venner. (http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/boern-vil-hellere-lege-med-ipad-end-med-venner/5509526)
Ekstrabladet supplerer med kommentarer fra Nationen: ”Lav dog regler for børns brug af iPad” (http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/lav-dog-regler-for-boerns-brug-af-ipad/5509571)
Politikken kører samme vinkel: http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2617160/ipaden-lokker-mere-end-vennerne/, Avisen.dk tilsvarende http://www.avisen.dk/boern-vil-hellere-lege-med-ipad-end-med-venner_317482.aspx hvorimod kun Berlingske går mod strømmen.

Børnerådet

Børnerådet udgiver flere gange årligt deres “Børneindblik” – en af de bedste pædagogiske og socialpædagogiske publikationer i Danmark.

”Vi står med en historisk chance”, udtaler Klaus Thestrup fra Aarhus Universitet til Berlingske (http://www.b.dk/nationalt/forsker-beroliger-foraeldre-med-ipad-boern-vi-staar-med-en-historisk-chance) og sætter fokus på, at iPad’en KAN bruges til noget fantastisk, hvis forældre og fagpersoner evner at samler den op som værktøj og ikke som ”digital barnepige”.

Diskussionen er enormt spændende, og for interesserede anbefaler jeg at læse ovenstående artikler og specielt selve Børnerådets rapport – at gå direkte til kilden er altid at foretrække.

Den nuancerede debat

Træder vi et skridt tilbage fra Ekstrabladets dommedags-retorik, gemmer rapporten faktisk et par guldkorn, bl.a. følgende citat af Børnerådets formand, Per Larsen:

”Undersøgelsen bekræfter det billede, vi i forvejen har: Tablets er ekstremt populære. Men vi kan også se, at børnene faktisk ville vælge de digitale medier fra, hvis bare de får et godt alternativ. Det er stof til eftertanke, hvis man som voksen gerne vil støtte op om en alsidig hverdag med variation i aktiviteterne.”

Han henviser til følgende hovedresultater fra undersøgelsen:

  • 66 pct. af børnene vil hellere spille på iPad end lege sammen med nogle børn, de kender.
  • 63 pct. vil hellere lege på en sjov legeplads end spille iPad.
  • 54 pct. synes, det er rart, hvis deres forældre er med til at spille iPad.
  • 75 pct. kan godt lide at bruge iPad’en helt alene.
  • 60 pct. sidder mest alene med iPad’en derhjemme.
  • 29 pct. har oplevet noget på en computer, i fjernsynet eller på en iPad, som de er blevet bange for.

Når han efterfølgende uddyber, at de adspurgte børn faktisk ofte selv har et forslag til, hvordan man kan være to eller flere om at lege med én iPad opstår der pludselig et mere nuanceret billede af børns brug af tablets end dagspressen oprindeligt lagde op til. –Børn vil gerne lege med iPads, men de vil endnu hellere bare lege.

Børnerådet - Dump

En bekymrende overskrift med en knap så bekymrende artikel nedenunder.

Det opsigtsvækkende tal – og det som aviserne de sidste par dage har blæst endnu større op – er, at 66 pct. af de adspurgte børn hellere vil spille på iPad end lege sammen med nogle børn de kender. Det er også mange. Men vi bliver nødt til at være lidt kritiske og analyserende inden vi smider al hjemmets elektronik til storskrald i et virvar af fordummende oversimplificeret retorik – det har vi Ekstrabladet til.

I det konkrete spørgsmål er det interessant at kigge på, at børnene gives én konkret leg på den ene hånd (spille iPad) og et meget vagt formuleret alternativ (lege med andre børn). Jeg savner alternativer som er aktuelle for det enkelte barn – ”Lege med barbie-dukker med Claus”, ”Spille fodbold med Laurits” eller ”lægge puslespil med Anne-Sofie” og lignende. Det er børn i alderen 4-6 der er undersøgt; de vil givetvis have en nemmere vej til at forestille sig legen med iPad’en som sjov end den vagt formulerede anden mulighed. Den pointe understreges i det næste spørgsmål hvor alternativet gøres dejlig konkret for børnene – iPad eller leg på legepladsen. Her vil 63 pct. hellere ud og have lidt vind i håret. Et svar der går stik i mod det første spørgsmål – altså må man formode at der er noget ved undersøgelsesmetoden som får børnene til at svare som de gør.

Det kunne eksempelvis være:

  • Ordet ”iPad” (i øvrigt bevidst valgt fremfor ”tablet”) har værdi for børnene
  • De kan nemt forestille sig den konkrete situation med iPad’en hvorimod ”leg” er abstrakt
  • Spørgsmålet er forstået som ”kan du lide at spille på iPad?”

Det jeg synes er mest interessant ved undersøgelsen er, at 75% godt kan lide, at bruge iPad’en alene. Det er mange! Det antyder også en problematik i forhold til spørgsmålet om hvorvidt forældre og fagpersonerne omkring de her børn, formår at få børnene til at lege sammen via en tablet, eller indføre sig selv i legen. Heldigvis svarer 61 pct. af børnene at de synes det er sjovt at lege med andre via en iPad… Det er beklageligt, som Børnerådet også selv gør opmærksom på, at man ikke har kunnet få børnene til at svare på, hvilken af de to situationer der var sjovest.
Begrebet ”lege sammen på en iPad” er også problematisk idet det sagtens kan forstås som, at man sidder flere mennesker med fingre på skærmen på samme tid – eller sidder og skiftes til at spille. Begge dele er ikke særlig attraktivt i nogle lege (”Først sparker du bolden opad muren i 5 minutter, så er det min tur.”) og vil derfor få børnene til at være mindre tiltrukket af muligheden for at lege sammen med andre end alternativt at have ipad’en for sig selv.

Tilsvarende bekymrende er det, at 60 pct. af de adspurgte børn svarer, at de sidder alene med iPad’en derhjemme (det stemmer fint overens med, at 34 pct. bruger den sammen med forældrene). Det kunne tyde på, at iPad’en desværre stadig bruges i mange hjem som en digital barnepige – hvor man så snart barnet brokker sig, stikker dem en iPad og lader barnet passe sig selv. Dén situation negligerer fuldstændig det fantastisk sociale, pædagogiske og didaktiske redskab en tablet kan være, såfremt den bruges rigtigt. Det er et værktøj som i dén grad kan få børn og voksne (og børn og andre børn), til at lege sammen på hvert sit niveau – det forudsætter bare, at de voksne skaber nogle rammer hvor, man er flere i legen. Selvom det da kan være fristende at stikke børnene en tablet på restauranten, køreturen eller i daginstitutionen så er det en falliterklæring der i værste fald fuldstændig fjerne socialiseringen fra barnets udvikling. En iPad er, på godt og ondt, så sjov at børnene nok skal lege med den – også selvom de er alene om den. Det er de voksnes ansvar, fordi lige i det her tilfælde ved vi altså bedre, at sørge for, at den situation ikke opstår i et omfang hvor det er bekymrende.

Der findes awesome forældre og fagpersoner!

Når jeg holder foredrag, bliver jeg ofte spurgt af både forældre, lærere, SFO-personale m.fl. om, ”hvornår er det for meget spilleri?” og jeg forklarer altid, at såfremt barnets brug af computer/konsol/iPad ville være bekymrende hvis det var en fodbold, et skakspil eller en bog – så er det for meget.

Nej – der er ikke noget barn der har godt af at sidde alene med en iPad i 10 timer. –På helt samme måde som jeg også ville være bekymret hvis der stod en knægt og spillede fodbold opad en mur for sig selv i 10 timer…

Facebook Like

Kære bekymrede forældre og nysgerrige fagpersoner – Ta’ et like. I er awesome!

iPads og andre tablets skal aldrig erstatte samvær med andre menneske. Aldrig. Men de kan være fænomenale værktøjer som kan nogle pædagogiske, kognitive og sociale tricks vi ALDRIG har haft mulighed for at tilbyde børn og unge før. Det er unikt og virkelig interessant.
Udfordringen med at få disse tricks og muligheder i spil er dog ikke givet børnene, men de forældre og fagpersoner som bekymrer sig om dem. Det er os der skal lære, hvordan man bruger en iPad optimalt – ikke børnene.

Heldigvis oplever jeg masser af engagerede forældre og fagpersoner, så jeg tror på at vi nok skal få opdraget en vidende, nysgerrig og engageret generation af børn og unge mennesker.

Hvis du har konkrete spørgsmål indenfor emnet, eller ønsker at booke et oplæg på en skole, institution eller arbejdsplads, træffes jeg på 42434069 – eller Kontakt@nogetomspil.dk

(Hvis det ikke var HELT tydeligt igennem ovenstående smøre, så er jeg stor fan af Børnerådets arbejde og synes de gør et forbilledligt arbejde for at kortlægge børn og unges situation og verden – Ekstrabladets (m.fl.) behandling af deres resultater og overskrifter… Not so much…)

post

Tablets gør (måske?) børn til autister!

PAS PÅ DIT BARN IKKE BLIVER AUTIST!” råbte hjerneforsker Albert Gjedde fra Københavns Universitet.

DIT BARN BLIVER MÅSKE AUTIST HVIS DET BRUGER EN iPAD!” fortsatte Albert imens han vildt gestikulerede med armene.

BRUGEN AF TABLETS KAN FØRE TIL EN HEL GENERATION AF AUTISTER!” skreg han mod den sammenstimlede folkemasse.

Virakken var stor, panikken var under opsejling, fakler og høtyve fundet frem alt imens forsamlingen begyndte turen mod det uhyggelige hus på toppen af bakken hvorfra der solgtes iPads, Galaxy-tablets og andre trusler imod børnenes ve og vel.

Ja vi ved det faktisk ikke helt endnu, men gamle studier og nye hypoteser kan måske eventuelt til dels tyde det altså…” hviskede hjerneforskeren stille for sig selv.

 Cirka sådan – måske med lidt teatralsk frirum – kan man forestille sig at opløbet til flere artkler der har kørt i flere danske aviser i dag har set ud. Albert Gjedde, hjerneforsker ved Københavns Universitet, har til BT d. 13/2 udtalt:

Det er muligt, at vi er ved at opfostre en hel generation af autister, fordi folk ikke lærer at aflæse hinanden overhovedet, men kun kan omgås hinanden bag en computerskærm.”

http://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/de-yngstes-evner-til-naervaer-kan-trues-af-ipads
http://www.bt.dk/danmark/hjerneforsker-advarer-mod-tablets-frygter-en-hel-generation-af-autister

Fair nok… Det er også muligt at hele verden bare er en drøm styret af maskiner som bruger vores kroppe som batterier… Who knows…

Matrix

Finalefeltet til VM i Angry Birds.

Bekymringen for børn og unge menneskers brug af tablets er reel og ganske aktuel – men den overskriftsjagtende autistforskrækkede position hvorfra Gjedde udtaler sig hører ingen steder hjemme. Unuancerede udtalelser som den ovenfor frembringer intet andet end nationale hysterianfald hvor forældre til små snart-autister flår netkabler ud af væggene og bandlyser al digital leg.
RO. PÅ. FOLKENS.

Det snæversynede tumpe-tilløb

Ligesom alt andet skal tablets og digital leg foregå med måde hos børn og unge mennesker. Nej det er ikke super for hverken barnets udvikling eller velvære, hvis det overlades til sig selv med en iPad og en Netflix-abonnement i 10 timer om dagen. –Det er bare sjældent tilfældet. I artiklen på Kristeligt Dagblads hjemmeside baseres udtalelserne på at 91 % af danske børn og unge bruger en computer eller tablet i hjemmet og at næsten halvdelen gør det dagligt.

Ja selvfølgelig! Skole, underholdning, leg og læring er som oftest at finde i digitale miljøer; skemaændringer, nyheder og legeaftale kan ordnes digitalt hvorfor det er helt naturligt at 91 % af de 0-7 årige tilgår en computer eller tablet i hjemmet. Der står ingen steder at det ikke foregår sammen med en forælder, eller at de måske kun varer 5 minutter per gang.
-Og hvad så hvis det gjorde? Børn bliver hverken autister, seriemordere eller rødhårede af at lege et par timer med en iPad. Der findes INGEN beviser for den påstand, hvilket Gjedde også selv gentager i begge artikler. Han er bekymret fordi vi ikke ved hvad der sker på langsigt med iPad- eller gamer-generationen. Så synes jeg godt nok det er synd at male fanden på væggen i det omfang Gjedde gør.

Rain Man

“Efter kun én times Pixeline blev Lars aldrig den samme igen.” -Albert Gjedde. Måske…

Gjedde fortsætter, med langt akademisk, snæversynet og overskriftsforherligende tilløb, direkte ind i muren af forfladiget argumentation og panikspredende tåbeligheder, og udtaler:

[…]”Når vi hører unge, som siger, at de efterlyser nærværende voksne, kan man jo spørge, om det er fordi, de unge ikke er i stand til at opfatte de fine nuancer, som skal opfattes, når man skal aflæse ansigter i tre dimensioner.

-Eller også kunne det være fordi vi har en forældregeneration som ikke er vokset op med smartphones og tablets, og som derfor har svært (sværere end deres børn) ved at administrere, at Hay Day, Sportslørdag, Ekstrabladet eller aktiekurserne altid er lige ved hånden, og derfor konstant har en smartphone klistret til ansigtet. Vi er så forhippede på, at fortælle børn og unge om mådeholden brug af digitale medier at vi har glemt at forældrene også har adgang til smartphones og tablets, og slet ikke i samme omfang har ”lært” at bruge dem.

Dagens heltinde i skysovs

Hvis jeg trækker vejret og træder et par skridt tilbage, synes jeg stadigvæk at Albert Gjedde har begået et brag af en tåbelighed i de to artikler. Som formildende omstændighed udtaler Cand. Mag Ann Elisabeth Knudsen sig heldigvis også i Kristeligt Dagblad (13/2).

I forhold til børns mulighed for at udvikle evnen til at mentalisere er det afgørende, at de  ikke bruger iPaden i stedet for voksen- og legekontakt.”

JA!

Deler man sin iPad, er flere om at spille og skal vente på, at det bliver ens tur, bliver  børnenes mentaliseringsevne stimuleret, selv om der er en iPad med i legen. Når jeg har holdt foredrag for forældre, har jeg mødt forældre, som ønsker, at hvert barn skal have en iPad i vuggestue og børnehave. Det skal man ikke stræbe efter.”

JA!!!

Jeg forstår godt, at Gjeddes udtalelser trækker bedre overskrifter, men hvorfor pokker skal artiklens eneste fornuftige stemme gemmes helt nede i bunden? Selvfølgelig skal tablets og digitalt legetøj bruges sammen med andre børn, selvfølgelig skal det foregå på en fornuftig måde og selvfølgelig kan vi ikke erstatte menneskelig kontakt med en iPad. Hurra!

Thumbs Up Fallout

Thumbs up og applaus til de rolige, velarguementerende og saglige debattører i dagspressen.

Ann Elisabeths Knudsens opfordring til forældre går på, at de skal være opmærksomme på hvor længe deres børn sidder med en tablet. Ja. Tak. Bingo. Yatzy.
-På helt samme måde som jeg ville håbe at forældre var bekymrede hvis barnet spillede skak, alene, 10 timer i streg, eller sparkede en fodbold rundt i haven 10 timer i streg håber jeg da også, at ansvarsfulde og engagerede forældre vil bekymres hvis purken spiller Clash of Clans på iPaden i 10 stive timer.

Ansvar for egne børn

Så for at gribe fat i Kristeligt Dagblads overskrift ”Små børns evne til nærvær trues af flimrende skærme” – Nej. Den trues af misforståelser og voksne der ikke tør lege med deres børn på en iPad, eller tør lade dem lege sammen via en.

I den her overskriftsbaserede nyhedstid kan jeg engang imellem miste troen på den ældre generation; hver gang en Vibeke Manniche, en Lola Jensen eller en Albert Gjedde lyster at lufte egoet og blæser til fuld tumpe-parade står de danske aviser på spring for at kunne skrive, at børn enten bliver autister, voldelige, indadvendte, dummere eller det der er værre, hvis de spiller computer-, mobil- eller konsolspil.

Far og søn fra Copenhagen Games, 2014

Digital leg på den helt rigtige måde. Tak, tilfældig far på Copenhagen Games.

Det er synd, for det er med til at skabe en diskurs jeg møder næsten hver gang jeg holder foredrag. Forældre der er forskrækkede fremfor nysgerrige overfor det fantastiske medie som spil og digital leg/læring kan være. I stedet for, at fortælle hvilke fantastiske eventyr og miljøer spil kan give børn, bruger jeg ofte meget tid på at forsikre forældre og fagpersoner om, at børnene altså hverken bomber skolen eller den lokale brugs bare fordi de spiller Counter-Strike i frikvarteret, eller træner matematik med Pixeline. Det er ikke forældrenes skyld; det er bare et resultat af de overskrifter som særligt BT, Ekstrabladet og Go’ Morgen Danmark er verdensmestre i.

Spil er fantastiske og kan nogle fantastiske ting – men kun hvis vi lærer at bruge dem rigtigt.