post

Pokémon GO

Fra den ene dag til den anden har man kunnet se internettet begejstres og benoves i sjælden grad over endnu en spil-app til mobiltelefoner. Pokémon, de eventyrlige små “monstre” modelleret efter mere eller mindre fantasifulde udtryk af rigtige dyr, viste sig at være den hemmelige ingrediens der skulle til for at fange børn, unge, voksne, mænd og kvinder i en global lykkerus over at få lov til at stirre (endnu?) mere ned i lyset fra mobiltelefonen.

Pokemon

“Gotta’ catch ‘em all”

Foruden allerede at have flere aktive brugere end Twitter, længere aktive sessioner end Facebook og mange flere Google-søgninger end “Porn”, så ser det kun ud til at Pokémon GO’s popularitet går én vej – opad!

Vi tager over de næste par afsnit et nærmere kig på hvad den nye Pokémon-dille egentlig går ud på, og hvad man skal være særligt opmærksom på. Selvom det måske er sjovt at kaste Poké Balls efter Pikachu og vennerne kan der være både penge og helbred på spil.

Pokémon… GO?

Pokémon GO er det nyeste skud på stammen på en i forvejen lang række af spil der som oftest er udkommet til håndholdte enheder – Gameboys og de nyere Nintendo DS-konsoller. Den normale Pokémon-skabelon har været at man starte med at vælge ét start-monster og derefter styrer sin karakter ud på eventyr i et fiktivt univers hvor man bruger først sit lille start-monster til at nedkæmpe og fange andre monstre, for herved at udvide sit hold og til sidst besejre en stor skummel boss eller anti-helt i en dramatisk 6-mod-6 Pokémon-duel.

Pokémon GO tager en anden vej. Selvom universet og monstrene er de samme (kun Pokémons fra første generation, indtil videre) er spilmekanismerne ændret drastisk.

Først og fremmest er indfangningen af nye monstre skiftet til, at man bare kaster Poké Balls efter dem og håber på at ramme – jo mere man stiger i rang desto nemmere bliver det. Ydermere er kampene, som indtil videre kun foregår i dertil indrettede Poké Gyms, reduceret til en angrib-og-undvig manøvrebane hvor monstrenes særlige egenskaber og personlighed ikke kommer specielt meget til udtryk.

Det største skift – og det der gør Pokémon GO enormt interessant – er, at Pokémon GO foregår i den virkelige verden!

ARG – Augmented Reality Gaming

Pokémon GO’s foregår primært på et oversigtskort over der hvor spilleren befinder sig; spillet bruger GPS-data fra telefonen til at lave et kort over de nærmeste omgivelser, og med rund hånd drysset ud over lokalområdet finder man så både vilde Pokémons, forskellige Pokéstops, Gyms m.m. som hverisær tjener forskellige formål i spillet.

Screenshot_2016-07-18-13-20-56

Poké-kortet over det sydvestlige hjørne af Botanisk Have i Aarhus.

Når man ser en vild Pokémon på sit lokal-kort trykker man på den, og bliver taget til “kamp-skærmen”. Her tændes telefonens kamera og på skærmen vises den vilde Pokémon i de omgivelser man nu engang befinder sig i! Man kan altså både se Pikachus i den lokale park, Beedrils midt på landevejen eller en Dragonite i sit badekar. Lige netop de features har Pokémon-trænere in spe længtes efter siden de første spil udkom, for tyve år siden: Tænk sig at kunne gå en tur op og ned ad vejen og fange Pokémons i sin egen rigtige verden? Ikke noget med smutture til fiktive Kanto, Hoenn eller Johto; bare en tur rundt i sin egen by med Pokédex og Poké Balls i lommerne…

Pokemon Go Charmander

En Charmander bevogter aftensmaden.

Screenshot_2016-07-18-13-28-52

En Krabby har indtaget stereoanlægget.

 

Det er fantastisk!

Set ud fra et perspektiv på spilindustrien som hele er Pokémon GO fantastisk! Pokémon GO er det første spil som succesfuldt får gamerne, nørderne, spillerne udenfor hjemmets fire vægge og sofaens bløde puder. Dét er virkelig imponerende! Andre spil, bl.a. Ingress (fra samme udvikler som Pokémon GO) har forsøgt at blande virkelighed og spil sammen, men med ringe succes – gamere har indtil nu ikke vist sig at være meget for at blande deres to verdener.

Gamere og nørder har i mange år haft ry for at leve bedst i mørke indelukkede små kælderrum, hvor de helst undgår social kontakt og fuldkorns-føde. I nogen grad har ryet været berettiget til trods for, at særligt den seneste håndfuld har set en eksplosiv vækst i multiplayer og samarbejds-baserede spil, men selv disse har foregået bedst hjemme hos nørderne selv eftersom det jo er dér bredbåndsforbindelsen er tilsluttet og computerskærmen sat til.

Pokémon GO nedbryder det omdømme ved at flytte spillets indhold ud af den digitale verden og ud i den virkelige – og allerhelst ud på gaden eller i naturen.

Pokemon GO

Pokémon GO trækker allerede nogle polariserede holdninger med sig.

Det er pludselig ikke et særsyn at se unge computer-fikserede drenge og piger vandre målrettet afsted med smartphones i hånden imens der peges, gestikuleres og snakkes. Spillet er indrettet således, at lokale attraktioner omdannes til Pokéstops hvor der gemmer sig små bonusser eller præmier, men som kun kan indhentes hvis man selv befinder sig på stedet. Således opstår der endnu en gevinst i, at Pokémon-turene ikke kun er ud i det blå, men også rundt til nabolagets glemte skatte og seværdige attraktioner. 

Pokémon GO ser altså ud til at være det første spil efter Nintendos nu nedkørte Wii-konsol, som belønner fysisk aktivitet, og oveni endda præmiere gåturene med oplevelse i den virkelige og digitale verden!

Træerne vokser ikke ind i himlen…

Om end jeg selv nemt bliver fanget i begejstringen over at have fanget en Squirtle på min ferie i Island (den hedder selvfølgelig Dalvik efter byen jeg fangede den i), så er Pokémon-jublen ikke endeløs. Der er et par faldgruber som nettets nørder (jeg selv inklusive) måske har glemt i den umiddelbare glædesrus.

  • Det er ikke en erstatning for motion

Hvorom en gåtur aldrig skader, så er det heller ikke den hurtigste vej til mindre mave og rødere kinder. Pokémon præmierer ikke fysisk udfoldelse på anden vis, end at nødde spillerne til at bevæge sig udenfor med deres mobiltelefoner og pege dem rundt i området. Man skal ikke løbe en håndfuld kilometer for at fange sine monstre, ej heller skal konditionen forbedres inden man kan rykke op på næste niveau.

Pokémon GO er flere steder blevet italesat som en motions-app, eller nørd-mavernes frelse – men man skal altså ud og fange RET mange Zubats førend pepperoni-pizzaen er forbrændt!

  • Det ér et mobil-spil

… på godt og ondt. Det er altid fornøjeligt at man kan have underholdning i lommestørrelse, men Pokémon GO falder i de samme slidt fælder som Hayday, Candy Crush Saga og alle de andre spil som jeg med rund hånd i mine foredrag og oplæg om gaming og gaming-kultur, har givet det lidet kærlige kælenavn “Narko-spil”: Pokémon GO ér gratis, man bliver markant sjovere hvis man smider penge efter det – ganske som alle de andre milliard-omsættende gratis-spil til mobiltelefonerne.

Man starter spillet ud med en stor mængde Poké Balls men løber tør i takt med, at man fanger flere og flere monstre (de fleste tager flere kaste-forsøg at fange), og den nemmeste måde at få flere bolde på, er at købe dem for kolde kontanter i den indbyggede shop. -Særligt problematisk er det, at sjældnere Pokémons kun kan fanges med dyrere og sjældnere Poké Balls.. Tilsvarende med lures, revives, potions og så fremdeles.

Screenshot_2016-07-18-13-35-43

De vigtigere og vigtigere ting kan købes for Poké Coins…

Screenshot_2016-07-18-13-35-30

… og Poké Coins kan købes for rigtige penge.

Pokémon GO er skåret efter den sejrssikre skabelon, at kan man gøre starten af spillet sjovt (masser af Poké Balls til at fange en masse nye Pokémons), så kan man næsten garantere at folk gladeligt smider klingende mønt efter de næste kapitler af spillet, “Nu har jeg jo investeret 50 timer, så gør 25,- ikke noget.” Faldgruben herved er bare, at når man har brugt de første håndøre på et par Poké Balls (slikkepinde-hammeri Candy Crush, gems i Clash of Clans eller tilsvarende) så er argumentet nemt at gentage næste gang spillet falder lidt i underholdningsværdi, eller stiger i sværhedsgrad.

  • Det er et dårligt spil

Oooog nu bliver jeg nok uvenner med resten af internettet, men Pokémon GO er ikke noget specielt godt spil. Foruden det faktum at serverne nærmest konstant er nede (http://ekstrabladet.dk/kup/elektronik/spil/millioner-i-vildrede-pokemon-go-server-nede/6192600), er der ikke meget spilmæssigt indhold at hente i Pokémon GO. Man går over til en Pokémon på kortet og smider så via fingerknips på mobiltelefonens skærm, bolde efter den indtil man rammer. Så går man hjem igen – eller videre til næste monster, Poké Stop eller Gym… Avancerer man lidt i spillet kan man kæmpe i de lokale Poké Gyms, hvor andre spillere enten har opsat en række Pokémons man skal kæmpe mod. Som tidligere nævnt foregår kampene dog uden strategi, indsigt eller noget som helst andet end hektiske fingerknips på skærmen. Det bliver hurtigt kedeligt.

Pokémon GO er et virkelig “godt” dårligt spil

Alt dét være sagt, så er jeg både som spiller og spil-skribent virkelig imponeret og underholdt af Pokémon GO! Foruden at være det første augmented reality-spil som rent faktisk får folk ud i virkeligheden, så lukrerer spillet på Pokémon-nostalgien i så stor en grad, at voksne og børn gladeligt spænder velcroen på kondiskoene og tager en gåtur for lige at undersøge de lokale matrikler for nye og spændende Pokémons. Det er fantastisk at se en app der blander spil-indhold med virkelige områder så glidende, og det åbner op for virkelig mange muligheder fremadrettet – både for Pokémon GO selv, men også for resten af spilindustrien.

Rygtet om en Vaporeon i en lokal park spredte sig temmelig hurtigt i New York.

Jeg tror, at Nintendo og Niantics nye spil bliver arkivmeteren for mobil-spil fremadrettet – på godt og ondt. Det er vanvittigt at se videoer at folkemængde der stormer ind i ellers ubesøgte lokale parker for at fange en Vaporeon, men ligeså snart eksklusiv-events sælges til firmaer, “Du kan fange en Zapdos i Tivoli men KUN på lørdag mellem 12 og 14” opstår der en uheldig økonomisk motivation i spillet. Tilsvarende jo flere spillere der kommer længere i spillet og de dyrere/sjældnere værktøjer bliver nødvendige – pludselig er spillet forbeholdt de som betaler sig fra at blive gode til det.

Screenshot_2016-07-15-16-55-44

Selvfølgelig kan indflydelsen også bruges prosocialt!

Pokémon GO er allerede en enorm økonomisk succes for Niantic og Nintendo – og jeg tror kun at tallet på bundlinjen af regnskabet vokser i takt med, at flere og flere spillere finder lures og master-balls nødvendige for at bibevare interessen i spillet, og dermed forsvare de dusinvis af timer der allerede er brugt deri.

Paranoid sølvpapirs-hat til side, så har vi dog med et spil at gøre, som forener nørder med bly gaming-violer, børn med voksne og ikke kun gør det i digitale universer, men rent faktisk ovre i den lokale park, på banegården eller eller ude på gaden. Hvorom Pokémon GO-spillerier ikke kan erstatte en tur i fitness-centret, så er det enormt positivt at bevægelse og en grad af motion er indlejret som et så vigtigt element i spillet; for det første kan det være starten på enden af stereotypen om den dovne nørd, sekundært kan det være at spillerne via eksponeringen finder ud af, at motion faktisk kan være både sjovt og givtigt.

Pokémon GO er et spil med en allerede enorm impact på måden vi tænker computerspil på – og kan herfra enten udvikle sig til en horribel pengemaskine alá Candy Crush Saga, Hay Day, Clash of Clans og alle de andre, eller virkelig være rorgænger på en ny prosocial, spændende og virkelighedsnær gaming-revolution.

Indtil vi ser hvilken af de to bliver virkelighed er det bare at nyde spillet – og HUSKE at se sig for når man løber over gaden efter sin næste Eevee!

Screenshot_2016-07-15-18-49-24

Det første man ser når man logger ind.

For god ordens skyld gentager jeg lige Politiets gode råd for Pokémon GO-spillere, da der har været mange henvendelser om trafikale problemer, eller ivrige spillere der er gået ind på privat område i jagten på den helt rigtige Pokémon:

① Gå ikke ind på privat område uden tilladelse

② Overvej nøje, hvordan din adfærd må se ud for andre – ligner du fx en indbrudstyv?

③ Se dig for – ellers kan du være til fare for dig selv og andre i trafikken