post

Må kvinder spille computerspil?

Som fortsættelse på diskussionen om stereotypiske kønsroller og kønssyn i spilkulturen ansporet af henholdsvis Gamer- og Gambler-gate vil jeg gerne udfolde kvinders rolle i computerspil. Umiddelbart spørger man hurtigt sig selv om, hvorfor kvinder dog har så uendeligt dårlig smag i computerspil? Samtidigt ser det ud som om at de mestendels spiller alene, spiller de dårlige spil og næsten aldrig omtaler sig selv som spillere/gamere. Ser man udelukkende på tallene og statistikkerne kunne man tro, at kvinder bare har markant dårligere smag end mænd og ikke kan finde ud af at spille ”rigtige” spil – men sandheden er mere kompliceret og dækker over nogle vigtige forhold i spilkulturen, som vi bliver nødt til at tage hånd om, hvis vi ønsker, at gamingen skal fortsætte sin positive udvikling og udvidelse.

Kvinder spiller dårlige spil

Jeg holder en del foredrag og workshops om den computerspillende og internet-brugende generation: Her er det tit overraskende for både unge og voksne, at ifølge Medierådet for Børn og Unge spiller 96 % af de unge (10-18 årige) drenge og 82 % af de unge piger computerspil – således er det for begge køn normen at game. Det diskuteres ofte hvordan det kan være, at forskellen er så stor, når man kigger på, hvad og hvordan de to køn spiller: Drengene spiller ofte sammen med eller mod hinanden og andre, hvorimod pigerne helst spiller alene. Samtidigt er drengene storforbrugere af “rigtige” computerspil som Fifa, Minecraft, Call of Duty m.v., og pigerne er næsten de eneste, der spiller Hay Day, Candy Crush Saga og andre mobilspil (hvis eneste formål er at lokke penge ud af brugerne uden, at det opdages).

Computerspil XX_XY

DR’s grafiske fremstilling af Medierådet for Børn og Unges undersøgelse i 2014.

Jeg ser to store grunde til, at det forholder sig sådan – Branchen og spillerne:

Branchen

Store spiltitler udvikles og markedsføres oftest direkte til den typiske forbrugergruppe; mænd mellem 15 og 30. Den prototypiske gamer, en ung mand endnu uden familie, er et sikkert markedsføringskort, når de nyeste spil skal sælges. Det er bl.a. derfor, at de fleste af de spilserier, som har overlevet mange år på markedet, er med stereotypt maskulint indhold; krudt, kugler og fodbolde. Det har desværre den sideeffekt, at de spil optager så stor en del af markedet, så det er kun ”rest-spillene”, der promoveres til den resterende del, dvs. kvinderne. Alt for ofte ses interaktive kogebøger, shopping-spil eller make-up simulatorer som landvindinger i forsøget på at inkludere kvinderne i gaming-verdenen. Desværre er det alt for ofte uhyre ringe spil, der pryder forsiderne af ”Girl Gamer Magazine” og andre ”trendsettende” medier. Man fornemmer nærmest, at der tales bevidst ned til den kvindelige gamer, som ”da lige kan få lov at lege lidt med et gamepad, inden hun skal ud og lave mad til den Call of Duty-spillende mand i husstanden”.

Girl Gamer Magazine

Nogle gange er branchens produkter til kvinder… ehm… lidt konservative i deres udtryk?

Når der er så stor korrelation mellem ”spil til kvinder” og ”dårlige spil”, skabes der lynhurtigt et miljø, hvor de gode spil er forbeholdt mændene, og hvor det indirekte insinueres, at kvinder er med på afbud. Vi befinder os i de her år i en diskurs hvor kvinder forstås som et helt køn der hverken interesserer sig for eller kan finde ud af spil – en selvforstærkende proces i og med de sjældent inviteres med ind i spilkulturen, hverken bogstaveligt eller billedligt. Når vi taler som om, at de mest populære spil ikke ville være noget for halvdelen af jordens befolkning, halvdelen af alle gamere, så skabes der lynhurtigt et kraftigt selvforstærkende udsagn.

Spillerne

Når der markedsføres så aggressivt til den maskuline kultur, fordrer det også, at spilmiljøerne i sig selv bliver enormt ”maskuline”. Citationstegnene er installeret fordi den maskuline kultur, der meget nemt kommer til udtryk i onlineverdenens anonyme rum i virkeligheden, er meget lidt maskulin. Et højtråbende fåtal af gamerne udbasunerer en fordummet machismo-kultur, hvor mænd kun er rigtige mænd, hvis de pisser patroner og spiser diesel-motorer. Det er fantastisk at have spilverdenen som et frirum til at lege med ekstremer og stereotyper, men et kig i chatboksene fra hvilket som helst online spil viser, at ikke alle kan administrere den kønsligt funderede værdinorm og fortaber sig i tåbelige kommentarer om køn, race eller seksualitet.

Show me ur boobs

Ikke et sjældent syn for kvindelige gamere.

I mange online-spil og ditto fora bliver kvinder, såfremt de formaster sig til at tilkendegive deres køn, enten hilst velkomne med forespørgsler om billeder af bryster og/eller baller eller får besked på, at smutte tilbage til kødgryderne. Hvad enten det er til “positiv” eller negativ side (hvor begge iøvrigt er udtalt sexistiske), så behandles kvinder i mange spil-miljøer som noget, der fraviger normalen – at computerspillere kun er drenge og mænd.

Selvom dette forhold kun drejer sig om et fåtal af gamerne i online spillene, så er der desværre tale om en minoritet som er enormt god til at råbe højt, og som i den grad gør opmærksom på sig selv.

FemFreq Hate

…Bedrøveligt højt…

Om man tager tallene fra Medierådet, Statista eller PEW som udgangspunkt er lige meget; vi kan sige, at tanken om, at computerspillere per default er drenge, er forkert. Der er næsten ligeså mange kvinder som mænd, der spiller computerspil.

Derfor er det desto mere besynderligt, at mænd og drenge i langt højere grad end kvinder, kan bryste sig af at være “nørder” eller “gamere” samt sidder på en så stor del af aktiviteten i de store, populære og veludførte computer- og konsolspil.

En moderne mandeklub?

Når man oplever den hyppige genstandsgøren af kvinder i onlinemiljøer, enorme furore over kvindernes spørgsmål til spilmediets bestanddele, pigernes fravær i multiplayerspil og generelle indstilling i nørdkredse overfor kvinder, så er det svært ikke at blive bekymret for nørdkulturens videre levevilkår.

Uanset hvilket symptom man kigger på, så ser det ud til, at computerspillenes verden forstås og opleves som en moderne mandeklub – kvinder ingen adgang.

Vi kan se, at kvinder også gerne vil spille computerspil; men de enten forskelsbehandles eller forvises til mobilspillenes ødeland af både spillergrupper og spiludviklere.

Gamer - Stereotyp 2

Gamere kommer heldigvis i mange størrelser, formater, looks og udgaver efterhånden.

Jeg giver ikke mange sekunders opmærksomhed til argumentet om, at kvinder måske bare bedre kan li’ de simple mobilspil. Beklager. Kvinder er ikke dumme eller har biologisk betinget dårlig smag. Sådan fungerer det ikke. Minecraft, Overwatch, League of Legends, Counter-Strike og GTA er gode spil uanset, hvilket køn spilleren måtte have.

Det forholder sig heldigvis ikke sådan, at computerspillere per definition har noget imod kvinder; ej heller at andet end et fåtal er udtalt negative overfor, at kvinder gamer. Heldigvis. Men jo mere man kigger på systemet som et hele og kigger på hele subkulturen omkring computerspil – jo mere ser det desværre ud som, at en alt for stor del af gamerne – af os – har en laissez faire-tilgang til kvinder plads i spilmiljøerne. Både som spillere, forbrugere, udviklere og mennesker har vi et ansvar for, ikke bare at lade være med at være røvhuller, men også til at kigge vores systemer og miljøer efter i sømmene for at se, om de er helt, som vi synes, de skal være.

Det synes jeg ikke er tilfældet for gamerne og nørderne.

Selvom 99 % af de aktive gamere ikke er de modbydelige åndstosser, der stikker deres grimme hoveder frem i debatfora og chat-bokse, eller de PR-folk og udviklere, som spiller det sikre spil og markedsfører velkendte spil til velkendte markeder; krigsspil med krudt og kugler til pubertære knægte med løsslupne PayPal-konti, så er de 99 % stadig en del af den kultur, som indirekte understøtter den… mindre end optimale… behandling af kvinder i nørd-kulturen.

En nørd er en nørd er en nørd

Det her handler ikke om en revolution. Det handler ikke om, at vi stopper med at spille, hverken Counter-Strike eller League of Legends – slet ikke – spil er fantastiske! Det handler om noget så simpelt, og samtidigt hamrende kompliceret, som en attitude-justering.

Je Suis Un Gamer

Billedet af “en gamer” skal rettes til, anno 2016.

Vi bliver som spillere og nørder nødt til, at stoppe med at tænke, at kvinder i spil- og nørd-miljøer er noget særligt. Så snart vi anerkender, at ikke kun drenge gerne vil redde verden, slå dragen ihjel eller besejre skurken, og forstår, at kvinder ikke er på udebane, så snart de tænder for enten PC eller Playstation, så er vi nået langt. Eller. Vi er i hvert fald kommet længere, end vi er lige nu.

Ansvaret bæres dog også af de gode gamere – dem som ikke skelner på baggrund af køn eller kunnen når der skal laves hold til FIFA-turneringen eller LoL-kampene. For det er enormt nemt at grine lidt af, eller himle med øjnene over, de tosser som stadig titulerer kvinder som kællinger og piger som n00b’s så snart snakken foregår i et spil eller forum på nettet. Det bliver nødt til at være et ansvar for os alle sammen at bede tosserne holde kæft og hutle sig tilbage under den sten de er kravlet ud fra, for at benove os med deres pubertære kvindehad malet i alle sprogets farverige nuancer. Ansvaret alle gamere bærer for at udvikle og udbygge vores skønne kultur bærer også et krav om handling med sig; tosserne skal mutes og gamere skal forstås og mødes som det de er – fantastiske nørder der også brænder for computerspillene og de tusindvis af positive og prosociale muligheder de bærer med sig.